Et tremands-band fra København Deres historie starter for mange år tilbage, i 2010, på hjemmesiden MusikerKontakt. Her finder de tre musikere, Jesper Bonde, Ulrik Sommer og Emil Lustü, hinanden, ikke bare fysisk, men også musikalsk. Musikken der opstår i mellem dem, er klassisk melodisk rock med gode riffs og fillers, som man kender det fra bands som Dizzy Mizz Lizzy og The Beatles. Det er ikke så underligt endda, fordi netop Dizzy Mizz Lizzy er en stor inspirationskilde for Zen In Noise. Som et band med nogle år på bagen udgav de deres første album ZIN i 2013. Pladen stod bandet selv for at indspille, og det bærer den præg af på godt og ondt. Lyden kunne være bedre og pladen bedre mixet. Der er dog unægteligt en charme over et gør-det-selv-album, og man kan tydeligt høre talentet, der gemmer sig i det upolerede album. Siden albummet har Zen In Noise spillet mange koncerter, og når de går på scenen, er det med hjerte og sjæl. De stræber efter at komme helt ud over s...