Så er Dan Rose album aktuel! Efter flere singler og EP´er er Dan Rose nu albumaktuel med sit debutalbum: No Time For Fear. Som teasers har man kunnet høre God Loves Violence og The Girl Who Loves Roses På albummet bliver man præsenteret for yderligere otte sange, som følger stilen fra de to singler ganske godt. I alle sange høres det tydeligt, at de udspringer fra Dan Roses hoved. Foruden hans karakteristiske sangstemme har alle sangene en særlig følelse over sig, en god gang melankoli som synes at kendetegne Dan Roses musiske udtryk. Det er ikke det mest tekniske album, men det skruer ned for teknikken for at give plads til en ærlighed og en charmerende melankoli. Som grundsten i musikken er guitar og trommer, hvorefter Dan bruger andre instrumenter til at udvide lydbilledet. For et debutalbum sker der måske lidt for meget musisk. Hver sang har nærmest et nyt instrument eller et virkemiddel med. Det ville have klædt albummet bedre, at være mere defineret i sit lydbillede; ...