Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juli, 2018

Mød The Bowdashes

Historien starter for år tilbage , da veninderne Nana Nørgaard og Linn Holm møder hinanden som teenagere. Gennem årene spiller de sammen i forskellige sammenhænge herhjemme, men også i Paris. I 2015 opstår deres seneste musikalske eventyr i form af The Bowdashes. Hvis navnet ringer en klokke, er det sandsynligvis på grund af deres rå og medrivende lyd, men det kan også skyldes, at duoen har spillet flere koncerter sammen med Velvet Volume og Nelson Can. Selvbeskrevet som ”Desert punk” , en støvet og forvrænget musik, der efter bandets eget udsagn nødigt skal blive for pænt, men fortsat må indeholde en melodisk sound i sit hjerte, som var det en blanding af Indie Rock og en Western stemning, med et hint af New Wave. Det hele blandes sammen og resulterer i en rå, punket og ligefrem attitude. Musikken er centreret om nogle tunge riffs og en dejlig, karismatisk vokal. De to elemtenter komplementerer hinanden godt, og sender hurtigt én til de støvede hjulspor på tværs af ørkenen.