Gå videre til hovedindholdet

Mød The Bowdashes

Historien starter for år tilbage, da veninderne Nana Nørgaard og Linn Holm møder hinanden som teenagere. Gennem årene spiller de sammen i forskellige sammenhænge herhjemme, men også i Paris. I 2015 opstår deres seneste musikalske eventyr i form af The Bowdashes.
Hvis navnet ringer en klokke, er det sandsynligvis på grund af deres rå og medrivende lyd, men det kan også skyldes, at duoen har spillet flere koncerter sammen med Velvet Volume og Nelson Can.

Foto: Tabita Tuxen
Selvbeskrevet som ”Desert punk”, en støvet og forvrænget musik, der efter bandets eget udsagn nødigt skal blive for pænt, men fortsat må indeholde en melodisk sound i sit hjerte, som var det en blanding af Indie Rock og en Western stemning, med et hint af New Wave. Det hele blandes sammen og resulterer i en rå, punket og ligefrem attitude. Musikken er centreret om nogle tunge riffs og en dejlig, karismatisk vokal. De to elemtenter komplementerer hinanden godt, og sender hurtigt én til de støvede hjulspor på tværs af ørkenen.

Duoen har senest udgivet EP'en Marrow i 2017, indspillet hos This Recording Company. Marrow fik nogle fine anmeldelser med på vejen. Henover sommeren og frem mod efteråret vil The Bowdashes efter planen ramme studiet igen til en ny omgang indspilninger. Det nævnes ikke, om det bliver et album i denne omgang, men duoen glæder sig til kunne udfolde sig på et album af fuld længde. Selv om Nana og Linn mener, at deres første indspilning typisk er den bedste, ser de frem til at kunne lege med lyden og give tid til at gøre det hele perfekt, før der trykkes på ”Record” første gang.

Live kan man forvente sig en rå og umiddelbar ærlighed, hvor der ingen anden slagplan er, end at give publikum en unik oplevelse. Hvis man skulle ønske at fange The Bowdashes live, er det hen over sommeren være muligt at opleve duoen på blandt andet Esbjerg Fuzztival 14. juli og til Loppen Festival på Christiania d. 21. juli.

Følg The Bowdashes på Facebook

Redaktions favorit: Copenhagen Gold Rush
Dette tunge og til dels dystre nummer indfanger duoens lyd og vokal på en fantastisk måde. Måden nummeret opbygges på er betagende!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Märkbar - mere end bare en tilrøget bar!

Märkbar - Småt med plads, masser af charme  På Vesterbrogade, i et kælderlokale, ligger der en lille tilrøget bar. Der kan sidde fem mennesker ved baren og resten af lokalet vil nok kunne blive fyldt ud af et fodboldhold. Indretningen er en smule aparte, stemningen er god og på anlægget bliver der spillet rock og metal. Stedet hedder Märkbar og er mere end bare en tilrøget bar. Det er et lille sted, men et godt sted. Grunden til at et musikmedie er interesseret i en rockbar er, at en gang om måneden rydder Märkbar den ene ende af lokalet for at give plads til et band. Danish Underground har været forbi deres månedlige koncert og fik talt med Märkbars afvikler, Stiw. Musikprofil - Undergrund Stiw fortæller, at Märkbar er et sted for rock, punk og metal, og er som bar inspireret af rockbarene fra Berlin. Stiw slår også fast, at Märkbar først og fremmest er en bar. Med det sagt, giver de plads til live musik; og med de bands der spiller på Märkbar, kan man godt kalde musikprofi
Send en kommentar
Læs mere

Shamash er træt af den bløde danske metal scene!

Er dansk Black Metal for sikkert og for blødt? Det er det i hvert fald, hvis mans spørger A fra Shamash. Hør om Shamash, der gik fra et soloprojekt til et four-piece Black Metal band, som søger at finde grænsen for, hvad Black Metal kan. Jeg sidder på en lokal bar, da en ung mand med solbriller, læderjakke og langt sort hår sætter sig ned overfor mig. Det er frontmanden for Black Metal bandet Shamash. Han beder mig kalde ham A. Da han ser mit undrende blik, fortæller han, hvordan alle i bandet ikke bruger deres rigtige navn i forbindelse med bandet og forsætter: ”Nogen ville nok mene, det er kunstnernavne. Personligt bruger jeg selv A, fra mit mellemnavn, så ikke et egentligt kunstnernavn. Men for mig er det lige så meget et alter ego, fordi vi på en måde bliver nogle lidt andre mennesker, når vi spiller musik og er på scenen. Personligt, når jeg arbejder kreativt og religiøst derhjemme, så er det med et andet mind-set end når for eksempel vi to taler sammen her.” Videre fortæller
Send en kommentar
Læs mere