Så er Dan Rose album aktuel! Efter flere singler og EP´er er Dan Rose nu albumaktuel med sit debutalbum:  No Time For Fear. Som teasers har man kunnet høre God Loves Violence og The Girl Who Loves Roses På albummet bliver man præsenteret for yderligere otte sange, som følger stilen fra de to singler ganske godt. I alle sange høres det tydeligt, at de udspringer fra Dan Roses hoved. Foruden hans karakteristiske sangstemme har alle sangene en særlig følelse over sig, en god gang melankoli som synes at kendetegne Dan Roses musiske udtryk. Det er ikke det mest tekniske album, men det skruer ned for teknikken for at give plads til en ærlighed og en charmerende melankoli. Som grundsten i musikken er guitar og trommer, hvorefter Dan bruger andre instrumenter til at udvide lydbilledet. For et debutalbum sker der måske lidt for meget musisk. Hver sang har nærmest et nyt instrument eller et virkemiddel med. Det ville have klædt albummet bedre, at være mere defineret i sit lydbillede; næst

Som da skjaldene sang Vi lever i en tid, hvor det er længe siden, at den sidste bard eller skjald har fortalt en historie eller sunget en sang. Nu kan man det igen, eller i hvert fald komme lidt tættere på.  Niss Stricker er det tætteste vi har, på en kunstner, man kan kalde en skjald.  Niss Stricker har i flere år spillet på harpe og har flere udgivelser under bæltet, men er endnu en gang aktuel med et nyt album. Albummet heder Soria Moria og er på gaden den 6. oktober. Som musik fra svundne tider.  Man kommer ikke uden om, at set med nymodens briller, fremstår det som noget gammeldags musik. Tillader man sin indre forestilling at falde hen mod en mørk stue, oplyst kun af bål og stearinlys, kan man finde charmen i det. Det eventyrlige album åbner med det instrumentale nummer Karavanserai, som hurtigt sætter én ind i det rette mind-set for albummet, ja det kunne nærmest være soundtracket til åbningsscenen for en film eller et spil. Efterfulgt får man den ene historie efte