ANMELDESE: No Time For Fear - Debut album fra Dan Rose

Så er Dan Rose album aktuel!
Efter flere singler og EP´er er Dan Rose nu albumaktuel med sit debutalbum: No Time For Fear.
Som teasers har man kunnet høre God Loves Violence og The Girl Who Loves Roses
På albummet bliver man præsenteret for yderligere otte sange, som følger stilen fra de to singler ganske godt. I alle sange høres det tydeligt, at de udspringer fra Dan Roses hoved. Foruden hans karakteristiske sangstemme har alle sangene en særlig følelse over sig, en god gang melankoli som synes at kendetegne Dan Roses musiske udtryk.

Det er ikke det mest tekniske album, men det skruer ned for teknikken for at give plads til en ærlighed og en charmerende melankoli. Som grundsten i musikken er guitar og trommer, hvorefter Dan bruger andre instrumenter til at udvide lydbilledet.
For et debutalbum sker der måske lidt for meget musisk. Hver sang har nærmest et nyt instrument eller et virkemiddel med. Det ville have klædt albummet bedre, at være mere defineret i sit lydbillede; næste album kunne så bruges til at udforske flere vinkler. Måske er det meningen, at man skal se den røde tråd i Dan selv... I de historier, der fortælles på pladen, og at albummet er kulminationen af en række singler og EP´er.
Hvordan man end ser på det, så er det ikke et muntert album, men et yderst melankolsk et. Er man ikke til det melankolske, er No Time To Fear nok for meget for én i længden; man kan trods alt argumentere for, at det er det overordnede tema for albummet. Dét sagt er der et friskt væld af gode melodier og en personlig kunstners charme at finde på pladen, som folk med ører for folk/indie vil kunne finde glæde i. Andre vil også kunne finde sange, der er tiltalende, på et album der overordnet set er nemt at lytte til.

Albummet er på gaden i dag, den 19. oktober, og kan fås på vinyl og CD, samt streames.
Find Dan Rose på Facebook, SoundCloud eller på hans hjemmeside.

Redaktionens favorit:
Early Morning bliver redaktionens favorit. Mundharmonikanen giver en rigtig god melodi, som fungerer fint som afveksling fra resten af albummet. Det er også et nummer med et mere muntert lydbillede, på trods af sin stadig til dels melankolske tråd. Det skiller sig ud og er derfor et lyt værd!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Märkbar - mere end bare en tilrøget bar!

Märkbar - Småt med plads, masser af charme På Vesterbrogade, i et kælderlokale, ligger der en lille tilrøget bar. Der kan sidde fem mennesker ved baren og resten af lokalet vil nok kunne blive fyldt ud af et fodboldhold. Indretningen er en smule aparte, stemningen er god og på anlægget bliver der spillet rock og metal. Stedet hedder Märkbar og er mere end bare en tilrøget bar. Det er et lille sted, men et godt sted. Grunden til at et musikmedie er interesseret i en rockbar er, at en gang om måneden rydder Märkbar den ene ende af lokalet for at give plads til et band. Danish Underground har været forbi deres månedlige koncert og fik talt med Märkbars afvikler, Stiw. Musikprofil - Undergrund Stiw fortæller, at Märkbar er et sted for rock, punk og metal, og er som bar inspireret af rockbarene fra Berlin. Stiw slår også fast, at Märkbar først og fremmest er en bar. Med det sagt, giver de plads til live musik; og med de bands der spiller på Märkbar, kan man godt kalde musikprofi

Læs mere

Mød The Bowdashes

Historien starter for år tilbage , da veninderne Nana Nørgaard og Linn Holm møder hinanden som teenagere. Gennem årene spiller de sammen i forskellige sammenhænge herhjemme, men også i Paris. I 2015 opstår deres seneste musikalske eventyr i form af The Bowdashes. Hvis navnet ringer en klokke, er det sandsynligvis på grund af deres rå og medrivende lyd, men det kan også skyldes, at duoen har spillet flere koncerter sammen med Velvet Volume og Nelson Can. Selvbeskrevet som ”Desert punk” , en støvet og forvrænget musik, der efter bandets eget udsagn nødigt skal blive for pænt, men fortsat må indeholde en melodisk sound i sit hjerte, som var det en blanding af Indie Rock og en Western stemning, med et hint af New Wave. Det hele blandes sammen og resulterer i en rå, punket og ligefrem attitude. Musikken er centreret om nogle tunge riffs og en dejlig, karismatisk vokal. De to elemtenter komplementerer hinanden godt, og sender hurtigt én til de støvede hjulspor på tværs af ørkenen.

Læs mere

Shamash er træt af den bløde danske metal scene!

Er dansk Black Metal for sikkert og for blødt? Det er det i hvert fald, hvis mans spørger A fra Shamash. Hør om Shamash, der gik fra et soloprojekt til et four-piece Black Metal band, som søger at finde grænsen for, hvad Black Metal kan. Jeg sidder på en lokal bar, da en ung mand med solbriller, læderjakke og langt sort hår sætter sig ned overfor mig. Det er frontmanden for Black Metal bandet Shamash. Han beder mig kalde ham A. Da han ser mit undrende blik, fortæller han, hvordan alle i bandet ikke bruger deres rigtige navn i forbindelse med bandet og forsætter: ”Nogen ville nok mene, det er kunstnernavne. Personligt bruger jeg selv A, fra mit mellemnavn, så ikke et egentligt kunstnernavn. Men for mig er det lige så meget et alter ego, fordi vi på en måde bliver nogle lidt andre mennesker, når vi spiller musik og er på scenen. Personligt, når jeg arbejder kreativt og religiøst derhjemme, så er det med et andet mind-set end når for eksempel vi to taler sammen her.” Videre fortæller

Læs mere

Søg i denne blog