Gå videre til hovedindholdet

Fennec On Fire har fået blod på tanden!



Jeg blev sat i stævne en grå onsdag i Odense for at møde Fennec On Fire i deres øvelokaler.

Et band som startede i 2012 og har siden, med sine tunge riffs og karismatiske vokal, skabt et unik lydbillede, som har formet deres navn i Odenses undergrundsmiljø, med koncerter både i Odense og andre steder i landet.

Thomas Krat, forsanger og guitarist, og Mathias Vinsten, bassist og kor, viser mig indenfor og byder på en øl, mens vi venter på sidste mand, Tristan Lau Hoyle, trommer og kor. 

Musikalsk er de en broget folk. De kommer hver især fra genrer, som spænder fra pop rock til rock’n’roll og over i metal, så der er mange forskellige inspirationskilder med til at forme musikken. Indtil videre har det udmøntet sig i en EP og single udgivelser og nu: Stuck In The Desert, deres debutalbum, der kommer på DC og vinyl den 16. marts.


De tre musikere sidder sig over for mig i sofaen med højt humør, og jeg starter diktafonen…


Danish Underground: Fennec On Fire, I har et album ude den 16. marts. Det er måske et dumt spørgsmål, men hvordan har I det?
Thomas: Altså mega spændt, mega… jeg er i hvert fald ret meget oppe at køre over det her med, at nu skal folk endelig høre det. Vi har jo ikke haft ret meget af pladen ude op til. Der er et enkelt nummer, og så er der nogle af sangene, som er blevet spillet live tidligere.
Tristan: "To numre ude, 'Choice In Life' og ‘Inner beast’ 
Thomas: Ja, ellers er det jo nyt for mange. Produktionen er vanvittigt fed, så det bliver fedt at få folks reaktion på det, tænker jeg.

Danish Underground: Hvis I kun har 3 ord at beskrive pladen med, hvilket album kan man så forvente at høre?
Tristan: Ærligt. Er det ikke et meget godt ord? Det er et ærligt album.
Mathias:  Jeg synes også det er tungt og groovy. Det bygger meget på nogle tunge riff, og et fedt tromme groove.
Thomas: Jeg tænker også... hvad sagde du (Tristan red.); Ærligt, tungt og groovy? Jeg tænker også, der en mening med teksten. Der er et budskab.
Tristan: Relevant, kan vi sige.

Danish Underground: Hvordan har processen været, fra I gik i gang til I nu skal udgive det?
Mathias: Det har været delt meget op i faser, og det har taget omkring et år med indspilninger og cover.
Thomas: Ja hele processen faktisk, fra vi gik i studie første gang, til ting bliver lavet... er der gået godt et års tid, og det er delt op i to faser, ja… altså to indspilningsfaser, hvor der så efter anden fase var masterreringen, og der skete nogle ting i første omgang, som har ændret lidt på andre ting.
Tristan:  Vi har lært meget. Vi var jo ikke habile studiemusikere. Det var nyt for os at gå ned og piskes igennem. Så vi har lært meget; vi har lært meget om os selv og hinanden som band. Det har jo heller ikke været gnidningsfrit.

Danish Underground: Så I har også gjort jer nogle erfaringer ikke bare som musikere, men også på et personligt plan?
Thomas: Det tænker jeg bestemt, i hvert fald mellem hinanden.
Mathias:  Ja, også det der med at stå i studiet og lige pludselig vi laver en hel masse om… fra det, det var, det kan godt skabe nogle gnidninger.
Thomas: Processen har også været, at vi kommer med 90% færdig, hvor vi siger, der skal måske være plads til de der 10%, hvor man går ned og ændrer nogle ting i studiet. Når man så hører tingene i studiet, så er det jo der, man går ind… har vi i hvert fald været inde og… måske skralde af, i forhold til den her mere jammet proces som numrene er skabt under, i forhold til at skulle stramme op og få lagt nogle andre ting på, vi ikke hører, når vi har været i øvelokalet. Det har jo været det, der har været det nye for os, at skabe numrene på en ny måde med en producer, som også har en mening.
Mathias: Vi lytter også til de nye numre, vi laver, på en anden måde. Da vi fik lavet det i studiet, der tænker man lidt mere, hvordan det vil lyde på en indspilning, hvor vi før vi gik i studie ikke var så… hvad kan man sige, mindet på, at det skulle være en indspilning. Det skulle bare lyde fedt, sådan lidt mere umiddelbart.

Danish Underground: Så I er måske gået lidt fra, at det kun skal høres live, til også at have den her indspilning med i baghovedet?
Thomas: Det er i hvert fald meget den produktionsmæssige tankegang, hvor, når vi laver et nummer nu, så siger vi ”Det kan godt være, vi gør det her i opbygningen live, men hvis vi skal have det med i studiet, så kunne det være fedt at lægge noget ekstra ind her, eller gøre det kortere her, men vi kan godt forlænge her”. Så der er kommer flere parametre i spil.
Mathias: Vi tænker ligesom i to spor, når vi laver numre. Både et live spor og et til når vi indspiller.
Thomas: Ja, det har klart ændret sig efter den her proces.

Danish Underground:
Har der været nogle udfordringer undervejs?

Thomas: Enighed om ”sound” tror jeg... Som sagt er vi fra tre forskellige verdener musikalsk. Og en ting er at høre sig selv her, men at komme ned og høre det på en plade, og hvad man egentlig selv havde tænkt: ”Det er sådan her vi lyder”. Det kommer man jo til at høre på en anden måde, når man skal blive enige nede i studiet. Hvor meget skal der lægges på i forhold til den sound, som måske findes i dag i forhold til elektronisk og synth og alt muligt andet... og hvor meget skal pilles fra. 
Det er jo også når du (Tristan red.)  snakker ærlighed… Vi har testet meget af i forhold til synth og andre ting, og egentlig trukket meget tilbage, for at sige: ”Hvem er vi på den her plade? Altså, der er vi guitar, bas og trommer.” Og det vil vi gerne vise med den her første plade, at vi kan bruge de klassiske instrumenter og skabe en plade ud fra det, uden at tillægge for meget. Det kan blive anden eller tredje plade, hvis man skulle nå så langt, så kan vi tage et vendepunkt og sige: ”Hvor vil vi nu hen?”
Mathias: Jeg tænker også, det er lidt som at høre fx Coldplay på nogen af deres første plader, hvor  det hele også været meget skrældet ned. De får det stadig til at lyde storslået uden brug af synth osv. som de bruger meget i dag.
Tristan: Vi er ikke overproduceret.
Thomas: Nej, det er vi bestemt ikke. Også det der med, det er det vi er op til første plade. Hvad vi har været de her fem år? Det har vi prøvet at lægge ned på en plade og ikke begynde at tillægge at muligt, vi ikke har rørt ved. Så når tingende bliver dubbet, så er det med instrumenter. Så kan det godt være, det er en bas, vi overstyrer og smider ind over en guitarforstærker, men hellere arbejde i den retning med instrumenterne, end at det bliver synth eller bliver på computeren, man begynder at skrue og dreje på en masse ting. Og det lyder jo fucking fedt! 

Danish Underground: Har I haft nogen særlig inspiration i forhold til albummet?
Mathias: Helt sikkert, men ikke så specifik, at:Nu skal det lyde som den her kunstner”
Tristan: Ja, det er det, man tit bliver spurgt om: ”Hvem lyder I som?”. Altså, vi kommer fra metal, hard rock…
Thomas: Ja, jeg er mere rock and roll ik´, altså  old´school, dig (Tristan red.) metal og Mathias er mere ved i pop-rock.
Tristan: Så inspirationen kommer fra mange. Men jeg synes ikke, at man kan sige at vi er… år 2017s svar på Soundgarden eller på et eller andet grunge fra 90´erne. Det synes jeg ikke. Vi er heller ikke noget nyt Muse, vi er…
Thomas: Ja, vi er Fennec On Fire! Men der er da ingen tvivl om, at det er sådan som…  
Tristan: Der er da noget musik, vi hører…
Thomas: ... Vi hører og tager med ud, hvis vi er blevet inspireret, men om det lige skulle være Muse… som I godt kunne have med eller du (Mathias red.) kunne have Europe med, hvis du synes, der et eller… altså det er bare for at sige, at det er ikke en specifik ting. Jeg kunne komme med Black Rabbit Motorcycle Club og synes, der er eddermaneme nogle vilde harmonier i et eller andet, så stjæler vi der fra..
Tristian: Eller lader os blive inspireret derfra.
Thomas: Ja, du kunne komme med et eller andet metal, men hvor der er nogle harmonier i et eller andet og siger: ”Kunne det ikke være fedt at prøve at trække et eller andet ind” og ”Prøv nu lige at lade være med at tænke på, at det er store trommer og 8000 stortrommeslag i sekundet”, og så lytter man så til det, der er relevant
Tristan: Ja præcis, men der er sådan tre bands, hvor vi siger: ”Det er det vi går efter”, det er der ikke.

Danish Underground: Stuck In The Deseret, ligger der noget bag det navn?
Tristan: Ja, det er jo vores eget navn. En ’Fennec’ er jo en ørkenræv, som bor i ørkenen, så der er jo... lidt et tema.. og så vores tekster.. den må du (Thomas red.)  gerne tage.
Thomas:  Det er jo det der med, at en ting, vi gerne ville have, den der 'desert feeling' ind i forhold til ræven, så tænkte vi: ”Vi tager sku til Råbjerg Mile, den danske ørken, og så det her med at være 'stuck in the desert', det her med at sidde fast i noget stort, man måske har svært ved at komme ud af eller blive en del af. Det er også det, teksterne lægger op til. At det er den her… vi skriver i forhold til en tredje person, som måske har svært ved at indpasse sig i det samfund, de kriterier, der bliver stillet op… til de politikere og det, vi har i dag…
Tristan: At passe ind i rammerne..
Thomas: Den norm som er, ikke bare i Danmark, men måske i et globalt samfund, og det er det med at sidde fast i sine egne ting og måske ikke kan grave sig fri. Men der er så også rigtig mange af teksterne, som tager udgangspunkt i, at man er et sted, men turde gå så meget ind i sig selv, at man kan bryde ud af det… og det er lidt det, der ligger i Stuck In The Desert, så der er sådan flere symbolikker. Direkte: sidder fast i ørkenen med den her tredje person eller den her person, som sidder fast i et eller andet, de ikke kan komme ud af..
Tristan: Vores oprindelige tanke med Råbjerg Mile var jo simpelthen, at vi skulle grave os ned og det kun var vores hoveder som stak op, og sådan nogle billeder tog vi også, de blev bare ikke lige som vi ville have det. Men det var sådan den originale tanke var: ”Man var gravet ned”
Mathias: Ja, helt bogstaveligt
Tristan: Ja, helt bogstaveligt, vi stod og gravede huller i undertøj, det var midt i oktober, stod der og gravede og hoppede ned i de huller der, men så blev resultatet bare ikke som vi gerne ville have, men det var jo det der med: ”Nu er I bare efterladt i ingenting... og der sidder I bare”. Det er sådan lidt ’Venter på Godot’.
Mathias: Den følelse man hører om, som tredje personen har i teksterne, det der med at være forladt og føle sig ensom i et samfund, der ikke tager højde for den han er/hun er.

Danish Underground: Har I hver især en personlig favorit af jeres numre på albummet?
Tristan:  Der er vi tilbage til processen, for jeg havde godt nok nogle kampe med nogle numre, fordi man har en idé om, hvordan man skulle indspille det og så netop det der med produktion, så ville det lyde bedre hvis man gjorde noget andet. Jeg har haft sådan nogle kampe med nogle numre, hvor jeg sådan skulle virkelig… lytte til dem, før jeg blev glad for dem… om jeg har et favorit nummer… ’Inner Beast’, den er jeg sku ret glad for.
Thomas: Jeg synes faktisk det første nummer, synes jeg rykker… hvad hedder det?
Mathias: ‘Search for the Unknown’
Thomas: Ja, jeg kan aldrig huske det. Det synes jeg, er et sindssygt groovy nummer, og så synes jeg så der er nummeret som hedder ’Seaside’ som er … ekstremt godt produceret. Så der er to ting, det ene synes jeg groover og rykker sindssygt godt, og det andet det er bare sådan et nummer, hvor jeg tænker, at det er radiohittet, produktionsmæssigt, men den er vi heller ikke helt enige om, hvilken der skulle være 'radiohittet'.
Mathias:  Det kommer lidt an på, hvilken radiostation det skal spilles på.

Danish Underground: Så hvis MyRock ringer og siger, at de vil have et af jeres numre, hvilket giver I dem så?
Alle tre: ’Inner Beast’!
Mathias: Jeg har allerede sendt det til MyRock.
Thomas: Så er det jo det.
Tristan: Jeg synes, at ’Inner Beast  er fed, fordi den er så tight, og den er stadig så tung… den er bare helt vildt sing-along, selv om den er tung… og den groover, man kan få lov at hænge lidt til den. Men samtidig, kan jeg godt lide ’Seaside’ og jeg kan godt lide…. Ja, jeg kan lide dem alle sammen… men på B-siden… hvad hedder den? ’Circus Of Dimension’?
Thomas: Ja, ’Circus Of Dimension’, som også blev skrevet lige inden vi gik ned anden gang (i studiet red.).
Tristan: Ja, den glæder jeg mig altid til at høre på B-siden.

Danish Underground: Hvad byder fremtiden på? Hvad er det næste man kan forvente fra Fennec On Fire?
Mathias: En masse nye numre.
Tristan: Tre koncerter.
Mathias: Ja, to i løbet af foråret og en til august. Så vi skal ud at prøve nyt materiale af og vi skal ud at spille pladen, vi har jo release-koncert den 6. april.
Thomas: Lige nu er der tre koncerter, vi ved vi skal spille, men forhåbentlig mere end tre koncerter frem mod august. Så vi skal ud at spille en hel masse live og måske til at bygge det her live-univers op, og måske ændre på nogle parametre, så man kan mærke… at det, man hørte før pladen var en Fennec On Fire-koncert, men hvis man gerne vil have en ny oplevelse, så skal man komme ud og høre os.
Tristan: Så har vi jo snakket om ,at der ikke skal gå for lang tid før man begynder at kigge mod noget nyt, så snakken er nu jo studie igen til november… Så har lytterne haft et halvt år til at lytte den igennem, så kommer der en ny fase, hvor der måske bliver indspillet en-to numre…
Thomas: Ja, starten til en EP måske?
Mathias: Ja, hvis man bliver ved med at indspille lidt, så kan det være, man pludselig kan samle et nyt album til den tid… men det finder vi ud af i løbet af året, hvad der er realistisk.
Tristan: Det er i hvert fald ikke ”Nu har vi udgivet et album… nå det var fedt…” Altså der er kommet blod på tanden.
Mathias: Nej, vi har helt sikkert fået mere blod på tanden til at lave et mere. Nu har vi jo fået nogle utroligt positive tilbagemeldinger på vores debutalbum for dem vi har spillet det for allerede.
Tristan: Så en masse arbejde.

Hvis man vil opleve Fennec On Fire live, så spiller de deres release-koncert den 6. april på Kansas City, Odense, foruden en koncert den 10. maj til Prison Ink i fængslet i Horsens, mens flere koncerter er at forvente.
Hvis man vil have fingrene i en fysisk udgivelse, så er bandet også at møde i RecordPusher på Overgade i Odense den 16. marts. Ellers kan man tjekke bandet ud på deres Facebook side 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Märkbar - mere end bare en tilrøget bar!

Märkbar - Småt med plads, masser af charme  På Vesterbrogade, i et kælderlokale, ligger der en lille tilrøget bar. Der kan sidde fem mennesker ved baren og resten af lokalet vil nok kunne blive fyldt ud af et fodboldhold. Indretningen er en smule aparte, stemningen er god og på anlægget bliver der spillet rock og metal. Stedet hedder Märkbar og er mere end bare en tilrøget bar. Det er et lille sted, men et godt sted. Grunden til at et musikmedie er interesseret i en rockbar er, at en gang om måneden rydder Märkbar den ene ende af lokalet for at give plads til et band. Danish Underground har været forbi deres månedlige koncert og fik talt med Märkbars afvikler, Stiw. Musikprofil - Undergrund Stiw fortæller, at Märkbar er et sted for rock, punk og metal, og er som bar inspireret af rockbarene fra Berlin. Stiw slår også fast, at Märkbar først og fremmest er en bar. Med det sagt, giver de plads til live musik; og med de bands der spiller på Märkbar, kan man godt kalde musikprofi

Mød The Bowdashes

Historien starter for år tilbage , da veninderne Nana Nørgaard og Linn Holm møder hinanden som teenagere. Gennem årene spiller de sammen i forskellige sammenhænge herhjemme, men også i Paris. I 2015 opstår deres seneste musikalske eventyr i form af The Bowdashes. Hvis navnet ringer en klokke, er det sandsynligvis på grund af deres rå og medrivende lyd, men det kan også skyldes, at duoen har spillet flere koncerter sammen med Velvet Volume og Nelson Can. Selvbeskrevet som ”Desert punk” , en støvet og forvrænget musik, der efter bandets eget udsagn nødigt skal blive for pænt, men fortsat må indeholde en melodisk sound i sit hjerte, som var det en blanding af Indie Rock og en Western stemning, med et hint af New Wave. Det hele blandes sammen og resulterer i en rå, punket og ligefrem attitude. Musikken er centreret om nogle tunge riffs og en dejlig, karismatisk vokal. De to elemtenter komplementerer hinanden godt, og sender hurtigt én til de støvede hjulspor på tværs af ørkenen.

Talentudvikling skal gøre Frederiksberg til Danmarks førende musikudvikler!

Udvikling af danske talenter. Efter to år med talentudvikling af nøje udvalgte kunstnere, er START! FRB klar til at vise resultatet frem. START! FRB har de sidste to år gennem deres projekt START2000 udviklet danske musiktalenter. Fra en ansøgerpulje på mere end 200 ansøgere, er fem artister blevet udvalgt til at deltage i talentudviklingen. Helt konkret er det blevet til fire solister og ét band, henholdsvis  Frida Jacobi , Trine Therkelsen , Kathrine Mai , Jonas Menke og bandet  Caravan . Målet er at gøre Frederiksberg til den drivende kraft inden for talentudvikling af musiktalenter i Danmark. Det skal ske ved ,at deltagerne blandt andet coaches af musikere og branchefolk. Dette skal ikke blot fremme deres talenter, men også klæde dem på til at agere i musikbranchen.  Det hele kulminerer den 18. august hvor START! FRB holder deres præsentationskoncert i KU.BE på Frederiksberg. Borgmesteren i Frederiksberg Kommune Jørgen Glenthøj kommer for at åbne showet. Der er lagt op