Gå videre til hovedindholdet

Märkbar - mere end bare en tilrøget bar!

Märkbar - Småt med plads, masser af charme 

På Vesterbrogade, i et kælderlokale, ligger der en lille tilrøget bar.
Der kan sidde fem mennesker ved baren og resten af lokalet vil nok kunne blive fyldt ud af et fodboldhold. Indretningen er en smule aparte, stemningen er god og på anlægget bliver der spillet rock og metal. Stedet hedder Märkbar og er mere end bare en tilrøget bar. Det er et lille sted, men et godt sted.
Grunden til at et musikmedie er interesseret i en rockbar er, at en gang om måneden rydder Märkbar den ene ende af lokalet for at give plads til et band.
Danish Underground har været forbi deres månedlige koncert og fik talt med Märkbars afvikler, Stiw.


Musikprofil - Undergrund

Stiw fortæller, at Märkbar er et sted for rock, punk og metal, og er som bar inspireret af rockbarene fra Berlin. Stiw slår også fast, at Märkbar først og fremmest er en bar. Med det sagt, giver de plads til live musik; og med de bands der spiller på Märkbar, kan man godt kalde musikprofilen for undergrundsrock/punk/metal. Som Stiw fortæller:

Bands som har lyst til at komme ud og afprøve sig selv og har lyst til at spille... Den der energi og den glæde, de har, det er dér, de kan skrive til os, og så tænker jeg "Er det Yes eller No?"

Det er meget i DIY-ånden, at koncerterne bliver afviklet.
Der er ingen scene eller lys... Märkbar stiller en lydmand til rådighed, og resten er så op til bandet.
Det er, hvad der kendetegner Märkbar som 'spillested', og hvis man spørger Stiw, svarer han prompte:

Kærlighed [til musikken. Red.] Det vil sige, at der for det første ikke er særlig mange penge i; man skal have lysten til at spille, og man skal selv prøve at promovere sig.
For selv om Märkbar har en del stamkunder, så fylder det ikke nødvendigvis lokalet op til en koncert hvis bandet ikke kan trække folk til. Her mener Stiw blandt andet, at man kan se at et aftensband som Vi er Fædre, ikke kommer fra København og derved har sværrere ved at trække lige så mange folk til, som københavnske bands ville kunne.

En oplevelse værd!

Bare det at besøge Märkbar er noget, man burde unde sig selv. Der er en hyggelig stemning og rare mennesker. Har du mulighed for det, så slå et smut forbi en af deres koncerter. Det er intimt, hyggeligt og er så meget mere end bare en tilrøget bar for den danske undergrund!

Hold øje med Märkbars Facebook side for flere koncerter!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Mød The Bowdashes

Historien starter for år tilbage , da veninderne Nana Nørgaard og Linn Holm møder hinanden som teenagere. Gennem årene spiller de sammen i forskellige sammenhænge herhjemme, men også i Paris. I 2015 opstår deres seneste musikalske eventyr i form af The Bowdashes. Hvis navnet ringer en klokke, er det sandsynligvis på grund af deres rå og medrivende lyd, men det kan også skyldes, at duoen har spillet flere koncerter sammen med Velvet Volume og Nelson Can. Selvbeskrevet som ”Desert punk” , en støvet og forvrænget musik, der efter bandets eget udsagn nødigt skal blive for pænt, men fortsat må indeholde en melodisk sound i sit hjerte, som var det en blanding af Indie Rock og en Western stemning, med et hint af New Wave. Det hele blandes sammen og resulterer i en rå, punket og ligefrem attitude. Musikken er centreret om nogle tunge riffs og en dejlig, karismatisk vokal. De to elemtenter komplementerer hinanden godt, og sender hurtigt én til de støvede hjulspor på tværs af ørkenen.

Shamash er træt af den bløde danske metal scene!

Er dansk Black Metal for sikkert og for blødt? Det er det i hvert fald, hvis mans spørger A fra Shamash. Hør om Shamash, der gik fra et soloprojekt til et four-piece Black Metal band, som søger at finde grænsen for, hvad Black Metal kan. Jeg sidder på en lokal bar, da en ung mand med solbriller, læderjakke og langt sort hår sætter sig ned overfor mig. Det er frontmanden for Black Metal bandet Shamash. Han beder mig kalde ham A. Da han ser mit undrende blik, fortæller han, hvordan alle i bandet ikke bruger deres rigtige navn i forbindelse med bandet og forsætter: ”Nogen ville nok mene, det er kunstnernavne. Personligt bruger jeg selv A, fra mit mellemnavn, så ikke et egentligt kunstnernavn. Men for mig er det lige så meget et alter ego, fordi vi på en måde bliver nogle lidt andre mennesker, når vi spiller musik og er på scenen. Personligt, når jeg arbejder kreativt og religiøst derhjemme, så er det med et andet mind-set end når for eksempel vi to taler sammen her.” Videre fortæller