Gå videre til hovedindholdet

Shamash er træt af den bløde danske metal scene!

Er dansk Black Metal for sikkert og for blødt? Det er det i hvert fald, hvis mans spørger A fra Shamash. Hør om Shamash, der gik fra et soloprojekt til et four-piece Black Metal band, som søger at finde grænsen for, hvad Black Metal kan.

Jeg sidder på en lokal bar, da en ung mand med solbriller, læderjakke og langt sort hår sætter sig ned overfor mig. Det er frontmanden for Black Metal bandet Shamash. Han beder mig kalde ham A. Da han ser mit undrende blik, fortæller han, hvordan alle i bandet ikke bruger deres rigtige navn i forbindelse med bandet og forsætter:
”Nogen ville nok mene, det er kunstnernavne. Personligt bruger jeg selv A, fra mit mellemnavn, så ikke et egentligt kunstnernavn. Men for mig er det lige så meget et alter ego, fordi vi på en måde bliver nogle lidt andre mennesker, når vi spiller musik og er på scenen. Personligt, når jeg arbejder kreativt og religiøst derhjemme, så er det med et andet mind-set end når for eksempel vi to taler sammen her.”
Videre fortæller A, hvordan hans alter ego nærmest får foræret sangene, de skriver, af en højere magt. A bruger nemlig det okkulte aktivt i den kreative proces, og lægger heller ikke skjul på, at han er religiøs satanist. Og det er netop det, der vigtigt for ham, og der hvor han mener, at Shamash skiller sig lidt ud fra resten af den danske Black Metal – de spiller koncerter, der kan sammenlignes med mørke ritualer til højere magter.

Fra soloprojekt til grænsesøgende kvartet
Det har været et projekt længe undervejs. Shamash startede tilbage i 2012 som A's soloprojekt, og selvom trommerne hurtigt blev besat, så skulle der gå fem år med skiftende bassister og en anden guitarist førend deres nuværende line-up blev fundet. Et line-up som A er godt tilfreds med, og som han mener, kan bringe noget mere kant til dansk Black Metal:
”Det vi bringer til er den samme attitude, som der var fra starten. Black Metal skal være farligt. Det skal ikke være den børnehave, som det er blevet til… Attituden er blevet meget bløde. Der mangler den der 'edge', kan man sige... Jeg ville mene, at der er en tendens til, at det er blevet meget børnevenligt, i forhold til hvad det var, og hvad jeg lytter til.”

Det er ikke kun Black Metal, som A langer ud efter, hele metal-miljøet får kritik. I takt med at undergrunds- og ekstremmetal er blevet mere tilgængeligt og har fået en bredere målgruppe, har det også fremelsket en blødere tone. Folk er simpelthen bange, fortæller A. I det hele taget er han træt af det, som han ser meget lig en heksejagt på folk, der provokerer og har ekstreme holdninger. Ekempelvis nævner A  et band, som er blevet beskyldt for at være nazister. Selv har A et andet besyv på dette:
”Det der skete var, at forsangeren tegnede et hagekors på brystet. Altså hele bandet har altid handlet om negative følelser, og om at provokere. Så hvad gør man i Tyskland? Man tegner et hagekors.”

Generelt mener A, at metal har mistet sin kant. Hvor det før i tiden handlede om ”sex, drugs and rock´n roll”, er det nu kun ”rock´n roll”, hvilket man tydeligt kan mærke på den danske scene. Man møder simpelthen skepsis, når man synger om ”blod, ild og sjæl”, og ikke gør det med et glimt i øjet. Der er måske endda folk, der bliver lidt skræmt af, hvad de ser, når et band som Shamash går på. Som A siger: ”Det er ikke hver dag man møder en, der priser dem, der brænder kirker.” Men der er også et håb, som A ser det, i form af fx Metal Magic og Metal Mekka, samt bandet Ligfærd – nogen der ’holder det true’, som A udtrykker det.

Et album på vej
Tidligere har Shamash udgivet en demo, og sidste år udgav de en EP, Rise of the Black Sun, udgivet via Acient Darkness Productions. De håber på at kunne indspille deres førte album i sensommeren 2018, eller en gang til efteråret. Dertil kommer deres ambitioner om at komme ud og spille en masse koncerter igen. Blandt andet ser A gerne, at de kommer til at arbejde sammen med Metal Mekka, som tidligere har booket dem. Hvad der end sker, så holder A håbet og djævlehornene højt og insisterer på, at Shamash altid vil leve videre i en eller en anden form.

Følg Sharmash på Facebook og Bandcamp

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Märkbar - mere end bare en tilrøget bar!

Märkbar - Småt med plads, masser af charme  På Vesterbrogade, i et kælderlokale, ligger der en lille tilrøget bar. Der kan sidde fem mennesker ved baren og resten af lokalet vil nok kunne blive fyldt ud af et fodboldhold. Indretningen er en smule aparte, stemningen er god og på anlægget bliver der spillet rock og metal. Stedet hedder Märkbar og er mere end bare en tilrøget bar. Det er et lille sted, men et godt sted. Grunden til at et musikmedie er interesseret i en rockbar er, at en gang om måneden rydder Märkbar den ene ende af lokalet for at give plads til et band. Danish Underground har været forbi deres månedlige koncert og fik talt med Märkbars afvikler, Stiw. Musikprofil - Undergrund Stiw fortæller, at Märkbar er et sted for rock, punk og metal, og er som bar inspireret af rockbarene fra Berlin. Stiw slår også fast, at Märkbar først og fremmest er en bar. Med det sagt, giver de plads til live musik; og med de bands der spiller på Märkbar, kan man godt kalde musikprofi

Mød The Bowdashes

Historien starter for år tilbage , da veninderne Nana Nørgaard og Linn Holm møder hinanden som teenagere. Gennem årene spiller de sammen i forskellige sammenhænge herhjemme, men også i Paris. I 2015 opstår deres seneste musikalske eventyr i form af The Bowdashes. Hvis navnet ringer en klokke, er det sandsynligvis på grund af deres rå og medrivende lyd, men det kan også skyldes, at duoen har spillet flere koncerter sammen med Velvet Volume og Nelson Can. Selvbeskrevet som ”Desert punk” , en støvet og forvrænget musik, der efter bandets eget udsagn nødigt skal blive for pænt, men fortsat må indeholde en melodisk sound i sit hjerte, som var det en blanding af Indie Rock og en Western stemning, med et hint af New Wave. Det hele blandes sammen og resulterer i en rå, punket og ligefrem attitude. Musikken er centreret om nogle tunge riffs og en dejlig, karismatisk vokal. De to elemtenter komplementerer hinanden godt, og sender hurtigt én til de støvede hjulspor på tværs af ørkenen.