Et lydbillede, der blæser dig omkuld!
Albumaktuelle PIQAIA viser, hvad de kan med deres første album! Det der møder én er et lydbillede, der blæser én omkuld med hårde rytmer, melodisk guitar, god vokal og en fantastisk energi. Alt sammen samlet i et album, der lægger sig et sted mellem den Progressive Metal og Melodisk Hård-Rock.
Raindrops er som regnen, der falder.
Åbningsnummeret Raindrops er som regnen, der falder; kaotisk, men med en paradoksal harmoni over sig, som både kan give en et roligt øjeblik, men også rive en med i den vilde strøm af energi.
Der er hele tiden et nyt indtryk, der kæmper for ens opmærksomhed, men det hele væves sammen og skaber et samlet billede af lyde, der har fået redaktionen til at vælte af pinden.
Og med den åbning, så er stilen for resten af albummet lagt - en paradoksal, kaotisk harmoni.
Det kan være svært at se på enkelte numre, da det hele nærmest filtres ind i hinanden og det ene nummer flyder nemt over i det næste.
En af de numre, der skiller sig lidt ud på albummet (og, synes vi, fortjener lidt opmærksomhed) er Parabel.
Dette nummer distingveres fra resten sangene på albummet ved at være meget mere roligt end resten og er faktisk et dejligt afbræk i den ellers konstante energi der leveres.
Artifact er et album, der kræver en vaks lytter
Fra første til sidste nummer er her et album, der kalder på og nærmest kræver ens fulde opmærksomhed. Andet ville også være at gøre albummet en bjørnetjeneste. På "kun" fem numre formår PIQAIA at fylde hele 36 minutter ud og der er noget for pengene hele vejen. Som tidligere nævnt, er der konstant nye indtryk, der trænger sig på, og man kan mærke at alle mand i kvintetten fylder en plads ud, og bidrager med noget til oplevelsen. Og en oplevelse, det er det virkelig. Kvintetten spiller tight og taktfast. Alt dette gør, at pladen indehoder mange forskellige øjeblikke, fra clean vokal til growl, fra jordnære riffs til spacey sekvenser, fra rolige, stille øjeblikke til jagende, hurtige sekvenser hvor energien vælter ud af højttaleren. Det er et album, som har meget at byde på og vil du gøre dig selv en tjeneste, så tag dig tid til at lytte hengivent og dyk ned i detaljerne.
Redaktionens favorit:
Fra redaktionens side anbefaler vi pladens titelnummer: Artifact
Her fanger man bedst PIQAIAs fantastiske blanding af melodisk guitar og hårde metal riffs. Den er mere simple i sin fremtræden sammenlignet med resten af albummet og er derved en perfekt afslutning på et album, hvor man sidder tilbage med en følelse af at være blevet mættet - og så endda uden, det tager noget fra den øvrige del af albummet!
Albumaktuelle PIQAIA viser, hvad de kan med deres første album! Det der møder én er et lydbillede, der blæser én omkuld med hårde rytmer, melodisk guitar, god vokal og en fantastisk energi. Alt sammen samlet i et album, der lægger sig et sted mellem den Progressive Metal og Melodisk Hård-Rock.
Raindrops er som regnen, der falder.
Åbningsnummeret Raindrops er som regnen, der falder; kaotisk, men med en paradoksal harmoni over sig, som både kan give en et roligt øjeblik, men også rive en med i den vilde strøm af energi.
Der er hele tiden et nyt indtryk, der kæmper for ens opmærksomhed, men det hele væves sammen og skaber et samlet billede af lyde, der har fået redaktionen til at vælte af pinden.
Og med den åbning, så er stilen for resten af albummet lagt - en paradoksal, kaotisk harmoni.
Det kan være svært at se på enkelte numre, da det hele nærmest filtres ind i hinanden og det ene nummer flyder nemt over i det næste.
En af de numre, der skiller sig lidt ud på albummet (og, synes vi, fortjener lidt opmærksomhed) er Parabel.
Dette nummer distingveres fra resten sangene på albummet ved at være meget mere roligt end resten og er faktisk et dejligt afbræk i den ellers konstante energi der leveres.
Artifact er et album, der kræver en vaks lytter
Fra første til sidste nummer er her et album, der kalder på og nærmest kræver ens fulde opmærksomhed. Andet ville også være at gøre albummet en bjørnetjeneste. På "kun" fem numre formår PIQAIA at fylde hele 36 minutter ud og der er noget for pengene hele vejen. Som tidligere nævnt, er der konstant nye indtryk, der trænger sig på, og man kan mærke at alle mand i kvintetten fylder en plads ud, og bidrager med noget til oplevelsen. Og en oplevelse, det er det virkelig. Kvintetten spiller tight og taktfast. Alt dette gør, at pladen indehoder mange forskellige øjeblikke, fra clean vokal til growl, fra jordnære riffs til spacey sekvenser, fra rolige, stille øjeblikke til jagende, hurtige sekvenser hvor energien vælter ud af højttaleren. Det er et album, som har meget at byde på og vil du gøre dig selv en tjeneste, så tag dig tid til at lytte hengivent og dyk ned i detaljerne.
Redaktionens favorit:
Fra redaktionens side anbefaler vi pladens titelnummer: Artifact
Her fanger man bedst PIQAIAs fantastiske blanding af melodisk guitar og hårde metal riffs. Den er mere simple i sin fremtræden sammenlignet med resten af albummet og er derved en perfekt afslutning på et album, hvor man sidder tilbage med en følelse af at være blevet mættet - og så endda uden, det tager noget fra den øvrige del af albummet!
Kommentarer
Send en kommentar